Da den driftige indiske forretningmand Rajesh Shah tidligere i år åbnede en tøjforretning med navnet »Hitler«, udgjorde hagekorset i butiksskiltet bogstavelig talt prikken over i’et.
Både hagekors og det kontroversielle valg af butiksnavn udløste nemlig global medie-dækning og ikke mindst protester fra lokale indiske jøder. Selv var butiksindehaveren dybt overrasket over de voldsomme reaktioner.
»Før vi ansøgte om tilladelse til at bruge varemærket, havde jeg ærligt talt kun hørt, at Hitler var en streng mand. Først for nylig læste vi om Hitler på internettet,« udtalte Rajesh Shah til avisen Times of India, og han påstod ved samme lejlighed, at butikken var opkaldt efter hans kompagnons afdøde bedstefader, der i levende live blev kaldt Hitler på grund af sit strenge temperament.
I den vestlige verden, hvor det nazistiske folkemord uden konkurrence indtager en uovertruffen position som selve symbolet på totalitarismens ondskab, er hagekorset både et af de mest tabubelagte symboler og af samme grund en hurtig genvej for kunstnere med trang til provokation. I 70’erne vakte Sex Pistols-bassisten Sid Vicious opsigt, da han iførte sig T-shirt med hagekors. Som et nyligt eksempel har den tyske kunstner Jonathan Meese i adskillige af sine kunstværker anvendt svastikaer og andre nazistiske symboler.
Mens det i den vestlige del af verden primært er kunstnere, der benytter sig af og tematiserer den nazistiske symbolik, er dikatoren med det ikoniske overskæg og sideskilningen i de seneste ti år blevet en brandvarm salgsvare i Østen.
Hitler nyder voksende popularitet blandt almindelige asiatiske forbrugere, der ofte er helt eller delvist uvidende om de nazistiske forbrydelser. Når geskæftige asiatiske forretningmænd i stigende grad specialiserer sig i at levere produkter med figuren Adolf Hitler i en fremtrædende rolle, spekulerer de i mindre grad i provokation og chokværdi. I stedet imødekommer de forbrugernes visuelle fascination af den nazistiske æstetik. »Det er ikke fordi, jeg godt kan lide Hitler, men han ser sjov ud, og t-shirtene er meget populære hos unge mennesker,« sagde en thailandsk forretningsmand tidligere på året til tv-stationen CNN.
Cocktails i Det Femte Rige
I kvarteret omkring universitetet, Schinchon, i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, finder man eksempelvis nazi-temabaren »Det Femte Rige.« Bag bardisken hænger et stort portræt af Adolf Hitler. Baren er dekoreret med romerske søljer og glasmontrer med SS-medaljer, mens tjenere med hagekors-armbind serverer obskure cocktails som »Adolf Hitler and death« til koreanske universitetsstuderende med æstetisk forkærlighed for den østrigskfødte diktator.
»Jeg hader ikke (nazisterne, red.). Jeg kan heller ikke lide dem,« fortalte den 22-årige engelskstuderende og stamkunde Chung, til det amerikanske tidsskrift Time i 2000. »Men i det mindste havde de en god tøjsmag.«
Folk som Chung er blevet en oplagt målgruppe i Asien. I 2003 præsenterede tøjkæden IZZUE, der hører hjemme i Hongkong, en kollektion med rig brug af nazistiske symboler. Samtidig valgte tøjkæden at dekorere sine mange butiksafdelinger med store bannere med den tyske rigsørn. En enkelt afdeling valgte endda at vise originale nazistiske propagandafilm som en del af butikkens indretning.
»Det er totalt upassende, eftersom naziregimets forbrydelser står for ondskab og forbrydelser mod menneskeheden,« udtalte en anonym repræsentant for det tyske generalkonsulat i Hongkong i den anledning.
Tøjkædens marketings-chef, Deborah Cheng, måtte efter protester fra både tyske og israelske diplomater forsikre om, at den nazistiske butiksindretning ikke havde til hensigt at provokere.
National stolthed
Selv om den asiatiske Hitler-begejstring ofte hænger sammen med den nazistiske æstetik som for eksempel i form af svungne hagekors og sorteSS-uniformer, er der også eksempler på en fascination af selve personen Hitler som symbolet på national stolthed. Mange asiater ser først og fremmest Hitler som en viljestærk og stålsat erobrer, der i national stolthed underlagde sig det europæiske kontinent, herunder en lang række af de tidligere kolonimagter som Holland og Frankrig, der stadig betragtes med skepsis i de tidligere asiatiske kolonier.
I Mongoliet har ultranationalisker grupperinger på det seneste overtaget den nazistiske symbolik med henblik på anti-kinesisk agitation. I 2010 kunne den britiske avis The Guardian berette om den mongolske nynazistiske organisation »Tsagaan Khass« (’Det Hvide Hagekors’, red.), der iført hagekors og skrårem både taler og kæmper for at forsvare det mongolske folks racerenhed mod udefrakommende kinesiske kræfter.
Også i Nepal har nationalistiske kræfter kastet sig over nazismen som udgangspunkt for anti-kinesisk retorik. I 2010 udkom en nepalesisk nyoversættelse af Hitlers Mein Kampf. Selv om der ganske vist eksisterer nynazistiske grupperinger i flere asiatiske lande, skal udbredelsen af den nazistiske ikonografi næppe forstås som en bekendelse til den nazistiske ideologi.
»Hitler havde en dårlig og en god side. Denne oversættelse fokuserer på hans gode side med håbet om, at den kan være nyttig med henblik på at lære unge mennesker i dagens Nepal om nationalisme«, skriver oversætteren i indledningen til Hitlers berygtede selvbiografi.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar